
Gasfyrs-service
Hvis du får udført service mindst hvert 2. år, sikrer du, at dit gasfyr altid er sikkerhedsmæssigt helt i top.
Samtidig sikrer du, at dit gasfyr altid har 100 % optimal fyringsøkonomi og at gasfyret udgør mindst mulig belastning for miljøet. Service forebygger driftsstop og forlænger gasfyrets levetid væsentligt og er dermed også en økonomisk fordel.
Såfremt det er muligt at udføre energitekniske forbedringer, vil vores teknikere altid oplyse herom i forbindelse med et serviceeftersyn.
Ved hovedeftersyn udfører vi følgende:
Kedelen/brænderen bliver adskilt og renset.
Sikkerheds komponenter bliver kontrolleret.
Aftræk bliver kontrolleret.
Den indbygget trykekspansion bliver kontrolleret.
Gasinstallationen bliver tætheds kontrolleret.
Forbrændingen bliver kontrolleret.
Fyrrum bliver kontrolleret.
Vurdering af kedlens tilstand.
Varmestyringen bliver kontrolleret/justeret.
Kedlen/brænderen bliver indreguleret til optimal drift.
Serviceeftersynet afsluttes med, at der udfyldes en servicerapport til kunden.
Serviceabonnement:
Hos Brdr.Koch.Aps kan vi tilbyde et serviceabonnement på alle størrelser gasfyr, der sikrer, at der bliver udført serviceeftersyn på dit gasfyr hvert eller hvert andet år.
Når du har et serviceabonnement, er du samtidig sikret assistance til dit gasfyr i vinterhalvåret (døgnservice året rundt til større gasfyr) uden for normal arbejdstid, såfremt der skulle opstå et driftstop på dit gasfyr.
Brdr.Koch.Aps har en af de bedste vagtordninger i branchen. Vi kører i f.eks. Købenavn og hele Sjælland for service på dit gasfyr.
Arbejdsløn til kørsel på eftersyn og driftstop på gasfyret, er inkluderet i et serviceabonnement.
Alle vores serviceabonnementer på hjemmesiden er gældende for gasfyr optil 40 kW. Ønsker du servicetilbud på et gasfyr der er større end 40 kW, så kontakt Brdr.Koch.Aps på 42 74 74 27
FRIE UDKALD:
Perioden 1. oktober –30. april
Der kan tilkaldes montør til driftstop alle dage, også søn- og helligdage:
Alle dage kl. 8.00 –20.00
I tidsrummet kl. 20.00 –22.00 giver montøren telefonisk vejledning.
Perioden 2. maj –30. september
Der kan tilkaldes montør til driftstop:
Mandag –torsdag kl. 8.00 –15.00
Fredag kl. 8.00 –14.30
FRIE UDKALD GÆLDER IKKE PÅ FØLGENDE DAGE:
Store Bededag
1. Maj
Kristi Himmelfartsdag
2. Pinsedag
Grundlovsdag
For døgnvagt service er der frie udkald på de overstående dage.